Jeg har elsket og levet
//For at klare sig økonomisk må komponisten C.E.F. Weyse give musikundervisning. Den rige købmandsdatter Julie Tutein er fast besluttet på at få ham til lærer, og mødet med ham bliver da også af stor betydning for dem begge.// Beskrivelse: Handlingen foregår i år 1801 i København og omegn. Weyses (Erling Schroder) kusine den sprælske Henriette Frisch (Ellen Gottschalch) råder sin fætter til at tage nogle studenterpensionærer så han ikke er nødt til at give så mange musikinformationer, men få mere tid til at komponere. Men ak, resultatet blev noget andet Weyse må tage endnu flere elever for at kunne brødføde sine pensionærer, men helt galt er det med den stemmebegavede student Herman Kramer (Aksel Schiøtz) hvis velhavende onkel (?) ikke vil sende flere penge til hans underhold. Henriette der længe har sværmet for Kramer går strengt i rette med ham da han snakker om at flytte som en ”honnet mand” for det vil hun og Weyse overhovedet ikke hører tale om, så Kramer får lov til at bo uden vederlag indtil han har taget sin eksamen. Julie Tutein (Edith Oldrup Pedersen) datter af den rige købmand Etatsråd Tutein (Johannes Meyer) er meget musikalsk og har en smuk sangstemme. Hele familien Tutein overværer en musikalsk asseemblé i ”Den harmoniske klub” hvor organist Weyse fremfører sine nyeste kompositioner. Familien har en gæst med, den unge Hollandske købmand Willem Nolthenius (Angelo Bruun) der er kommet til København for at knytte forretningsforbindelser. Willem er straks blevet indtaget i Julie og hun er klog nok til at bruge den magt hun allerede har fået over den forelskede Hollænder til at knytte ham nærmere til huset Tutein. Julie har nemlig gennem sin fader søgt information hos Weyse, men han har afslået det med den motivering at hans tid er optaget. Dette afslag har krænket Julie, hun er fast besluttet på at føre sin vilje igennem. Henriette er hendes gode veninde og ved hendes hjælp får hun en samtale med Weyse. Han lader dog til at være ret afvisende og utilbøjelig til at indrømme selv familien Tutein nogen fortrin. Julie giver dog ikke op, hun vil give ham lejlighed til at bedømme hendes evner ved at synge for ham med det samme. Det er en dristig indskydelse, et brud på etiketten men hendes skønne sangstemme besejre alle også Weyse der lover at informere hende. Dermed bliver Julie hans elev, samtidig får han også en anden elev den lille forældreløse Kristian (?) der bor hos sin morbror den fattige brystsyge musiker Tørring (Victor Montell) oppe på kvisten. Det varer ikke længe før Julie kommer til at betyde alt for Weyse og under et besøg på Tuteins landsted får han vished for at hun gengælder hans følelser. Julie drømmer om at komme til at synge på teatret. Weyse har komponeret en opera ”Sovedrikken” og det er hans tanke at hun skal debutere heri. En aften aflægger hun prøve for det kongelige teaters direktør Knud Lyhne Rahbek (Børge Munch Pedersen), hans hustru Kamma (Karen Lykkehus) og syngemester du Puy (Hans Kurt). Hendes stemme vækker deres begejstring, men da hendes far hører derom har han en alvorlig samtale med hende og forklarer, at de griller kan hun godt slå ud af hovedet ligesom han advarer mod at hun knytter for stærke bånd til Weyse. Næste dag modtager Weyse et brev fra etatsråden hvori der står at han må ophører med informationerne, og med at komme i Tuteins hjem. Julie bøjer sig om end med tungt hjerte for faderens vilje og hun kommer til den erkendelse at kærligheden ikke er stærk nok til at hun kan give afkald på rigdommens goder. Kort efter bliver hun forlovet med Willem Nolthenius. Det var et hårdt slag for Weyse hans drømme om lykke er bristet og han kan ikke komponerer mere. Han genser dog Julie igen i pastor Hertz’ (?) præstegård ved Roskilde her har Henriette holdt bryllup med Kramer der er faldet igennem til sin eksamen, men ved Julies hjælp har han fået en stilling i Tuteins handelshus. Den brave Nolthenius kender og forstår Weyses hjertesorg, de to mænd har en fortrolig samtale der munder ud i et varmt venskab. Det er Nolthenius’ ønske at Weyse skal spille ved hans og Julie’ bryllup i Reformert kirke og dette ønske opfylder Weyse. Da brudeparret forlader kirken sammen med dets følge sidder Weyse og fantaserer ved orglet. Han fik ikke Julie men måske vil han finde en større lykke i tonernes skønne verden.
Produktionsår: 1940
Genre:
Filmen er i:?
Sprog: ?
Danskefilm - Version 2.0