Måske i morgen

Beskrivelse: Når man i avisen læser om gårsdagens mange færselsulykker, får man sjældent enkelthederne vedrørende ulykkens årsag at vide. En af disse har med en anbefalet meddelelse, at gøre. Erik (Hardy Rafn) har fået tildelt et legat på 1500 dollars og er den egentlige årsag til de hændelser som langt ud i fremtiden vil komme til at gribe ind i flere menneskers liv, og død. Erik er student og bor på kollegium, og en sådan tildeling kommer ikke til at gå stille af, der skal festes sammen med kammeraterne, og vennen Niels (Lars Lunøe) som er en karektermæssig modsætning til ham. Festen startede kort efter posten havde afleveret det skæbnesvanger brev, og alle undtagen Niels blev ved med at drikke hele dagen, når Niels holdt igen var grunden den at han havde fået løfte om at måtte låne forældrenes bil med henblik på, sammen med Erik, at tage på Weekendbesøg op til et par veninder Lise (Hanne Ribens) og Connie (Ulricka Kornbeck) der ejede en strandhytte et stykke udenfor byen. Niels hentede bilen til den aftalte tid, og kort tid efter sad han og Erik i den undervejs op nord på med Erik ved rattet. Trods den megen indtagen af spiritus hele dagen følte han sig fuldkommen ædru. Kørslen foregik da også normalt den første halve time. De var nu nået ud hvor der var plads så der blev trykket på speederen, kort tid efter skete katastrofen. Fra en uoverskuelig markvejsudmunding kom en cyklist kørende direkte ud på hovedvejen lige foran bilen. Uanset hvilken manøvre Erik ville have foretaget sig var en påkørsel uundgåelig. I bakspejlet kunne de se cyklisten lande i grøften sammen med sin cykel. Erik træder speederen i bund og jog bort fra ulykkestedet. Niels var den mest chokerede af de to, og de var kommet et stykke bort, før end han reagerede ved at bebrejde Erik at han flygtede i stedet for at give den påkørte førstehjælp. Arrogant og koldhjertet svarer Erik, at cyklisten tilsyneladende selv ønskede at begå selvmord, og uanset hvad de gjorde ville de blive draget til ansvar, de havde jo kørt bil i påvirket tilstand. Erik kører væk fra hovedvejen og standser ved en tankstation. Mens tankpasseren fylder benzin på, undersøger Erik vognen. Og til hans store lettelse ser han, at vognen ikke har fået en skramme. Nu er spørgsmålet, kan Niels kolde tæt. Ved ankomsten til strandhytten er Niels stadig chokeret, og hverken Erik eller de unge piger kan rive ham ud af hans apatiske tilstand. Giv ham tid til at komme over det siger Erik. Det stod efterhånden Erik klart hvilken fare for opdagelse Niels’s nervechock frembød. Det sås tydelig at hans dårlige samvittighed plagede ham. Erik var, sin koldblodighed til trods, nervøs for, at Niels skulle foretage sig noget overilet. Sæt han meldte sig selv, eller ringede hjem til sin far for at søge råd hos ham?. Erik var meget opmærksom på alt hvad Niels foretog sig, og da han gik ud for at trække frisk luft nede ved havnemolen fulgte han efter. Han fortalte Erik at han ønskede at være alene for at tænke tingene igennem i ensomhed, Erik irriterede ham med sin arrogante, egoistiske væremåde, ja alt hvad det menneske stod for, gik ham pludseligt meget imod. Han var jo den direkte årsag til det dilemma de befandt sig i. Men Erik var kun interesseret i en ting og det var om Niels kunne holde kæft. Der opstod en drabelig diskussion hvor det ene ord tog det andet, og stående ophidset overfor hinanden gjorde Niels en bevægelse over mod Erik. Denne bukkede sig og stod pludselig med en trækølle i den ene hånd, overrasket trådte Niels et skridt tilbage, der lød et plask, og Niels var forsvundet. Et kort blik på vandoverfladen bekræftede at Niels var væk. Erik fortalte pigerne at han ikke havde set noget til Niels udenfor, og at han nok bare gik en tur for at klare sin hovedpine. Han lod pigerne forstå at Niels jo nok dukkede op, når han blev ked af at strejfe om alene, han kendte jo vejen til strandhytten. Men Niels kom ikke tilbage denne aften, eller nogen anden aften.