Dage i min fars hus

Beskrivelse: Efter en ulykkelig kærlighedsaffære til en gift mand, drager Kirsten Skovgaard (Hanne Borchsenius) til Amerika, for at forsøge at komme over sit hjertekval. Ret hurtigt møder hun Eddie (Dane Clark), der med sin vitalitet og selvsikkerhed løber hende totalt over ende. Kort tid efter er de gift. Efter 10 års ophold i USA er hun for første gang hjemme på besøg i barndomshjemmet, sammen med sin mand og deres søn Eric (Paul Bastek). Den væsentligste årsag til deres besøg er, at bede faderen om hjælp. Eddies selvsikkerhed var i virkeligheden kun en facade. Han har sjældent kunnet beholde et job ret lang tid af gangen. Kirstens far, hr. Skovgaard (Gunnar Lauring), har altid sat en ære i at passe sit arbejde. Han var selv startet som 14 årig på bar bund og havde, ved flid og påpasselighed, oparbejdet en stor blomstrende møbelfabrik. Han har dog betalt en høj pris for sin succes: Kirsten stak af, hans kone døde og sønnen Jens (Morten Grunwald) stak til søs som ganske ung. Han lever nu nærmest et bohemeliv i det indre København, og kan absolut ikke enes med sin far. Den første frokost hjemme er ret pinlig, Faderen gennemskuer hurtigt, hvad det er for en uheldig fyr, datteren har giftet sig med. Kirsten opdager langsomt, at hun og faderen ikke har noget til fælles mere og Eric irriterer faderen med sine mange spørgsmål. Det sidste håb brister og Kirsten indser, at det er umuligt at holde sammen på familien, da faderen nægter at hjælpe dem. Kirsten vil forsøge at begynde forfra alene, for, sammen med sønnen Eric, at få en chance her i livet. Men mellem mor og søn eksisterer heller ingen forståelse eller fortrolighed. Kirsten får et job hos Poul Nansen (Preben Neergaard). Den mand, for hvis skyld hun i sin tid flygtede til Amerika for at glemme. Hun flytter oven i købet ind i hans lejlighed, som alligevel står tom om sommeren, mens Poul er i sit Sommerhus og hans kone er på undervandsfiskeri i Middelhavet. De genoptager deres gamle forhold, men heller ikke her finder Kirsten nogen varme og lykke. Deres glæde for hinanden fra før er væk. Eric har Kirsten været nødt til at anbringe hos sin far, mens hun arbejdede, og det var hr. Skovgaard bestemt ikke glad for. Han føler sig både for træt og for travl til at være ’'barnepige'’. Da han en dag får et hjerteanfald og bliver undersøgt af sin gamle ven og skolekammerat (Asbjørn Andersen), går det pludseligt op for ham, at han har forsømt alt for mange ting i livet. Han beslutter sig til, mens tid er, at forsøge at indhente det forsømte og nyde livet i fremtiden. Han tager Eric med ud at sejle i sin båd, en båd han har haft liggende nede i havnen i årevis uden at bruge den. Hele sommeren har det været Erics store ønske, og han er lykkelig. Bedstefaderen og han finder hinanden, men desværre bedstefaderens hjerte, som hele livet har været kold og tillukket, og nu endelig skulle til at vise varme, holdt op med at slå, og den lille drengs fortvivlelse er stor, for han havde først nu mærket lidt kærlighed fra et andet menneske, og så bliver det taget så hurtigt fra ham igen. Erics fortvivlelse vækker endelig Kirstens moderfølelse. Også hun opdager hvad hun har forsømt. Men endnu har de to håbet tilbage om et liv, som ikke er følelseskoldt og umenneskeligt.